Mærkesager

Boligmarkedet er ved at blive et finansielt feudalsamfund

I dag afhænger unges adgang til bolig i stigende grad af deres forældres friværdi. Det skaber voksende ulighed og svækker princippet om, at man kan skabe sin egen fremtid. Jeg vil derfor indføre progressiv beskatning af store boliggevinster.

I Danmark skal det kunne betale sig at arbejde. Men i dag kan man tjene millioner på boligmarkedet helt skattefrit, mens lønindkomst beskattes hårdt.

Det skaber et boligmarked, hvor økonomiske muligheder i stigende grad går i arv. Det er ikke rimeligt – og det bør vi ændre.

Når boligpriser løber fra lønnen: De seneste ti år er lønningerne i København steget omkring 30 procent. I samme periode er boligpriserne steget over 140 procent. En typisk lejlighed på 60 kvadratmeter kostede omkring 1,6 millioner kroner i 2014. I dag ligger prisen omkring 3,8 millioner kroner.

For mange unge og førstegangskøbere er det derofr umuligt at følge med alene gennem deres indkomst.

Derfor spiller hjælp fra familien en stadig større rolle. Nationalbanken viser, at en stor del af førstegangskøberes udbetaling ikke kan forklares af deres indkomst. Banken kalder det “uforklaret udbetaling” – penge der typisk kommer fra forældre.

Det betyder, at nogle unge kan begynde at opbygge formue tidligt. Uden at lægge en indsats.

Jeg mener, at vi bør indføre progressiv beskatning af gevinster ved boligsalg.

Det betyder:

• Beskatning gælder kun større gevinster
• Skatten stiger i takt med profitten
• Købsprisen samt udgifter til forbedringer, gæld og allerede betalte boligskatter trækkes fra for at opnå avancen.

Beskatningen vil først ske ved salg, ikke mens man bor i boligen. Formålet er derfor ikke at presse almindelige boligejere, men at skabe en mere rimelig balance i vores skattesystem.

Lige muligheder – ikke økonomisk arv

Boligmarkedet er i dag en af de største drivkræfter bag formueulighed i Danmark.

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi et samfund, hvor økonomiske muligheder i stigende grad bestemmes af familieformue.

Et samfund, hvor formue går i arv, i stedet for at blive skabt.

En mere balanceret beskatning af boliggevinster vil ikke løse alle problemer på boligmarkedet. Men det er et vigtigt skridt mod et samfund, hvor muligheder ikke afhænger af dine forældres friværdi.

For mig handler det om et enkelt princip:

Et samfund bør belønne arbejde, initiativ og indsats. Ikke tilfældig timing på boligmarkedet.

Vi skal beskytte vores grundvand – ikke håbe på frivillighed

Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi kan drikke vand direkte fra hanen – uden rensning. Det skyldes vores rene grundvand.

Men det er ikke en selvfølge. Det er et ansvar.

I 27 år har vi forsøgt at beskytte drikkevandet gennem frivillige aftaler med lodsejere om at undlade sprøjtning omkring drikkevandsboringer. Resultatet? Vi er kun nået 1,5 % af vejen.

Det er ikke en strategi. Det er en illusion.

Frivillighed har slået fejl

Når noget er så fundamentalt som drikkevand, kan vi ikke basere beskyttelsen på håb og gode intentioner alene.

Pesticidrester findes allerede i grundvandet mange steder i landet. Hver gang et aktivstof forurener en boring, er skaden i praksis permanent. Grundvand dannes over årtier og århundreder. Det kan ikke bare “repareres”.

Alligevel har vi accepteret en model, hvor beskyttelsen afhænger af individuelle forhandlinger – selv dér, hvor vi ved, at risikoen er størst.

Vand er vigtigere end landbrug

Landbruget er en vigtig del af Danmark. Men adgangen til rent drikkevand er vigtigere.

Derfor skal vi have:

• Et lovfastsat sprøjteforbud omkring alle drikkevandsboringer
• Klar og ensartet regulering – ikke kommune-for-kommune-forhandling
• En langsigtet strategi for reel grundvandsbeskyttelse

Det er ikke et angreb på landbruget. Det er en prioritering af noget, vi alle er afhængige af – uanset postnummer og partifarve.

Vi skylder næste generation at handle

Når vi om 30 eller 50 år ser tilbage, vil spørgsmålet ikke være, om vi beskyttede en sprøjtezone.

Spørgsmålet vil være, om vi passede på det vand, vi selv drikker – og som vores børn skal leve af.

Frivillige aftaler har haft 27 år. Resultatet taler for sig selv.

Nu er det tid til at tage ansvar.  

Til kamp for den frie politiske debat

Den politiske debat er i stigende grad flyttet fra aviser, radio og forsamlingshuse til sociale medier. Men vi stiller ingen krav om ansvar eller gennemsigtighed til dem.

Det betyder, at rammerne for vores demokratiske samtale i dag i høj grad styres af et lille tech oligarki, uden at vi ved hvordan.

Meta, X og TikTok er blevet afgørende platforme for politikere, der vil nå vælgerne. Men platformene er private virksomheder med egne interesser, skjulte algoritmer og stor magt over, hvem der bliver set og hvem der ikke gør.

Det er et demokratisk problem.

Når algoritmen bestemmer den politiske debat

Politik har altid handlet om opmærksomhed. Dem vælgerne ser og hører, er også dem der har størst chance for at blive valgt.

Tidligere var det primært aviser og tv, der formidlede den politiske debat. I dag er det i høj grad sociale mediers algoritmer.

Problemet er, at ingen ved præcist, hvordan disse algoritmer fungerer. Vi ved ikke hvilke budskaber der bliver fremhævet, eller hvordan platformene prioriterer mellem forskellige politiske stemmer.

Samtidig er de sociale medier domineret af få globale virksomheder, som i praksis fungerer som et formidlermonopol.

Det betyder, at adgangen til den politiske ølkasse i stigende grad kontrolleres af aktører uden demokratisk ansvar.

En debat præget af råb og polarisering

Sociale medier belønner indhold, der skaber stærke reaktioner. Det betyder, at skarpe og polariserende budskaber ofte får mest opmærksomhed.

Resultatet er en politisk debat, hvor konflikter og forenklinger fylder mere end nuancer.

Undersøgelser fra Magtudredningen 2.0 viser samtidig, at mange vælgere ikke oplever sociale medier som en forbedring af den demokratiske debat. Tværtimod mener et flertal, at tonen er blevet hårdere og mere unuanceret, og mange trækker sig helt fra debatten.

Dermed risikerer vi, at den offentlige samtale domineres af de mest højtråbende stemmer, mens det mere moderate flertal bliver mindre synligt.

En voksende risiko for politisk påvirkning

Samtidig ser vi stadig tættere forbindelser mellem store tech virksomheder og politisk magt, især i USA.

Når private platforme kontrollerer infrastrukturen for politisk debat, opstår der en risiko for, at algoritmer kan bruges til at påvirke hvilke politiske budskaber der får gennemslag.

Den form for påvirkning kan i praksis fungere som skjult digital censur, fordi den kan ske uden gennemsigtighed og uden demokratisk kontrol.

Politikere bør gå forrest

Problemet er, at politikerne selv er blevet afhængige af sociale medier i kampen om vælgernes opmærksomhed.

Hvis en kandidat dropper sociale medier, risikerer vedkommende at blive usynlig i forhold til andre kandidater. Derfor fortsætter alle, også selv om mange egentlig er kritiske over for udviklingen.

Løsningen kræver derfor en fælles politisk beslutning.

Jeg mener, at politikere og kandidater bør lukke deres politikerprofiler på sociale medier eller i det mindste kraftigt begrænse deres brug.

Formålet er ikke at begrænse borgernes ytringsfrihed. Sociale medier kan fortsat være sociale. Men den demokratiske debat bør ikke være afhængig af platforme, som kontrolleres af et globalt tech oligarki.

En fri debat på vores egne præmisser

Danmark har en stærk demokratisk tradition med fri debat, kritiske medier og høj valgdeltagelse.

Den tradition skal vi beskytte.

Derfor bør vi flytte den politiske debat tilbage til platforme, hvor rammerne er gennemsigtige, ansvarlige og demokratiske, og ikke styret af algoritmer vi ikke kender og virksomheder vi ikke kan stille til ansvar.

Det er en nødvendig kamp for at sikre, at vores demokrati også i fremtiden foregår på borgernes præmisser og ikke på tech giganternes.